Dette er et uddrag fra min Anti-trend rapport udarbejdet i samarbejde med PEJ Gruppen, Scandinavian Trend Institute.

Rapporten er bygget op omkring tre hovedtemaer slowness, rawness og flexibility, der kan bruges som inspiration til design af bæredygtige produkter. Temaerne er forbundne og kan med lethed kombineres. Første del af rapporten er viet til tidsåndsbeskrivelse, visuel inspiration og moodboards, anden del til overvejelser omkring bæredygtighed, konkrete retningslinjer for implementering af hovedtemaerne via produkt- og koncepteksempler samt storytelling og målgruppeovervejelser.

***

Introduktion

Vores tid er præget af en voksende immaterialisme og en øget miljøbevidsthed. Der er en længsel efter (fællesskabs- og dele-)oplevelser og et tiltagende behov for demokratisk bæredygtigt design, der kan udgøre en antitese til forbrugerismens køb-og-smid-væk-mentalitet. Der ligger et anti-forbrugs-behov heri, som kan virke svært at arbejde med som produktdesigner. Men dette behov skal ikke nødvendigvis betragtes som et benspænd – snarere kan det lede til nye muligheder og måder at skabe designprodukter og -oplevelser på. 

Anti-trends udgør en modpol til trend-baseret overforbrug af uholdbare ting. En anti-trend er ikke det samme som en modtrend til fremherskende forbrugertrends; snarere er anti-trends knyttet til holdbare brugs- og livsrytmer. Anti-trends er et billede på hvad det gode liv indbefatter for en given bruger: på holdbare måder at tilrettelægge dagligdagen på og på en velafbalanceret fordeling af arbejde og fritid.

I arbejdet med anti-trends undersøger man ikke blot på, hvad det næste “sort” bliver, men også hvorfor. Hermed kan man i højere grad implementere en langsigtet designstrategi, som har fokus på såvel nutidige som fremtidige behov. Eksempelvis: Hvorfor har Slow Living fortsat stor tiltrækningskraft? Hvorfor er der en øget efterspørgsel efter håndlavede ting? Hvorfor er fællesskabs- og naturoplevelser i høj kurs?  Og ikke mindst; hvordan kan disse behov imødekommes?

At designe produkter med udgangspunkt i anti-trends kan blandt andet omfatte anvendelsen af materialer, der forfalder æstetisk, eller som er fleksible, foranderlige eller reparerbare og dermed tilskynder til brug. Eller det kan involvere et arbejde med temaer, der er knyttet til universelle, menneskelige behov som f.eks. fællesskabsfølelse, forbindelse til naturen og behovet for at høre til og føle sig hjemme.

At arbejde med anti-trends er en tilsidesættelse af modens “trend-logik”, der dikterer, at en trend altid mødes af en modtrend, som indbefatter et diametralt anderledes look eller en livsstil i forhold til den forudgående trend – og at forbrugeren dermed konstant må udskifte sine ejendele for at være up to date. Det svingende trend-pendul, der styrer denne trend-logik kan ikke anvendes i arbejdet med anti-trends. Derimod ligger fokusset på at imødekomme langvarige, dybtfølte behov og skabelsen af funktionelt og æstetisk bæredygtigt design. 

Design i det 21. århundrede bør ikke længere være knyttet til forbrugerisme, men snarere til brug og bæredygtige løsninger: det bør understøtte en harmonisk og tilfredsstillende livsstil, der ikke kræver hyppigt “hamskifte” og sæsonbaseret udskiftning af interiør. Der er et væld af måder, hvorpå man som produktdesigner kan gøre bæredygtig livsstil mulig for alle; at leve bæredygtigt bør ikke være en luksus for de få, men snarere det gængse.

Følgende korte uddrag er fra anden del af rapporten. Den fulde rapport kan købes på Trendstore.

***

At arbejde med bæredygtighed

“The best arguments in the world won’t change a person’s mind. The only thing that can do that is a good story.”

Richard Powers, The Overstory

Hvordan arbejder man med bæredygtighed på en troværdig måde, som føles relevant for modtageren? Og, hvordan kan man skabe bæredygtige produkter, som er tilgængelige for en bred vifte af brugere?

Bæredygtighed er et begreb, som bliver brugt meget, måske endda for meget, og som derfor har en tendens til at blive udvandet og fremstå meningsløst. Derfor er det afgørende at være tydelig omkring hvilke bæredygtighedsaspekter, der arbejdes med, hvilket kan gøres ved hjælp af storytelling. Hvadenten man arbejder med langtidsholdbarhed, social responsibility, upcycling, genbrugsmaterialer, øko-materialer, sundhed, muligheden for reparation, fleksibilitet eller æstetisk bæredygtighed så skal det vises og beskrives med malende vendinger og gerne med masser af personlighed og visuelle elementer. Transparens og vedkommenhed bør være nøgleordene. 

En hjørnesten i arbejdet med bæredygtigt design er at få forbrugeren til at forstå vigtigheden af at købe færre, men bedre produkter, som holder længere i mere end én forstand; både i forhold til kvalitet og i forhold til udtryk. Som en del heraf er det afgørende at kommunikere, hvorfor gode, vellavede, veldesignede objekter, der er skabt til at holde i mange år – eller etisk producerede produkter, som sikrer de mennesker, der står bag produktionen ordentlige levevilkår – koster penge. Er forbrugeren ikke villig til at betale det, som langsomt producerede produkter skabt med udgangspunkt i en grundig designproces reelt koster, er det svært for alvor at gøre en forskel som designer og medvirke til at eliminere overforbrug. Det er afgørende, at forbrugeren er indstillet på at lægge sit forbrug om. Dette betyder ikke, at der skal bruges hverken færre eller flere penge end tidligere, men snarere at det samme antal kroner og ører skal bruges på færre (men bedre) ting.

Som skrevet i introduktionen til denne rapport bør behovet for at reducere forbrug, leve mere bæredygtigt og invitere mere langsomhed og nærvær ind i dagligdagen som kendetegner vores tidsånd ikke ses som et problem for designere og producenter af tøj, møbler, interiør mm. Tværtimod! Der er masser af muligheder for at skabe nye forretningsmodeller, der er funderet på brug snarere end forbrug, for at skabe services, der muliggør udskiftning og opdatering af produktdele, for at udvikle koncepter og produktoplevelser, der opfordrer til nærvær og fællesskab, for at invitere brugeren med ind i designprocessen, og for at nå ud til segmenter, der ofte overses eller nye segmenter, der er voksende.

I de kommende tre afsnit præsenteres en række konkrete eksempler på hvordan man som designer og producent kan arbejde med de muligheder vores tid indeholder og skabe overbevisende storytelling og holdbare produktløsninger. Udgangspunktet er de tre overordnede anti-trends Slowness, Rawness og Flexibility. 

Køb Anti-trend rapporten her, enten alene eller i kombination med den nye Greenery rapport, som har fokus på plantetrends.